Fjernhealing

Jeg praktiserer to forskellige slags fjernhealing, spirituel fjernhealing og reiki fjernhealing. Læs mere herunder og beslut hvilken form for fjernhealing føles rigtig for dig.

Spirituel fjernhealing

En spirituel fjernhealing er på mange måder ligesom en almindelig spirituel healing. Jeg fungerer som et medie for energien og sender den videre til klienten, men hvor jeg normalt forbinder mig fysisk med klientens energi ved at lægge en hånd på ryggen af vedkommende, så vil jeg under en fjernhealing rette min opmærksomhed mod personen og virtuelt skabe kontakten ved at forestille mig at jeg lægger min hånd på ryggen.

Det kan godt virke som noget hokus pokus og jeg skulle da også overbevise mig selv om at det kunne lade sig gøre, ved at teste det mange gange, men jeg har gode resultater med det. Under en spirituel healing fungerer jeg som en kanal for mine spirituelle vejledere (helt okay hvis du stejler lidt her, det gjorde jeg også selv i starten!), som virker igennem mig. Min væsentligste opgave er at stille mig til rådighed så de healende energier kan blive kanaliseret til klienten. Og man behøver ikke at tro på spirituelle vejledere for at det virker, man skal bare være villig til at tage imod.

Hvordan foregår det?

Man aftaler et tidspunkt til fjernhealingen, så klienten er forberedt når energierne ankommer.

En healingsessiong tager en halv times tid, men selve healingen kan fortsætte et par dage til en uge.

Det er mest optimalt hvis man har mulighed for at sidde behageligt i en stol med fodsålerne på gulvet og tage imod healingen i ca. 30 minutter, både da man så er opmærksom på om der sker noget, men også fordi nogle kan blive svimmel eller endda opleve ubehag, hvis healingen er særlig kraftig. Der er eksempler på folk der mærker knogler, sener og led blive bearbejdet, hvilket godt kan forskrække nogen, hvis man ikke er forberedt på det.

Det er vigtigt at drikke godt med vand efter en healing, da det kan være energikrævende at få healing, men også i de følgende dage, da der kan blive udrenset nogle ting.

Hvordan føles en spirituel fjernhealing?

Det er meget forskelligt fra person til person hvad man oplever under en healing. Nogle kan mærke en let summen af energi, en varme der breder sig eller en trykken på lokale områder af eller i kroppen. Nogle mærker total afslapning og kan blive overvældet af billeder eller farver som spiller for det indre blik. Man skal dog være opmærksom på at det også kan være en ubehagelig oplevelse hvis der bliver arbejdet dybt på nogle problemer, hvilket ikke altid kan foregå uden gener.
Andre vil intet mærke, hvilket ikke betyder at det ikke virker, men bare at man ikke er i kontakt med den energi som bliver givet. Jeg har selv haft meget svært ved at mærke når jeg modtog healing pga. nogle emotionelle blokeringer som jeg har arbejdet meget på at fjerne. Og jo mere healing jeg har modtaget, jo bedre kan jeg mærke at der sker noget.

Reiki fjernhealing tilbydes ikke endnu, men kommer når jeg har overstået min uddannelse

Reiki fjernhealing ...

Hvordan foregår det?

Selve sessionen tager op til en times tid og man aftaler på forhånd hvornår det skal foregå. Det er en fordel hvis man kan ligge ned og slappe af imens, da man så er mere modtagelig og så man ikke risikerer at blive svimmel eller få ubehag imens man er aktiv.

Hvordan føles en reiki fjernhealing?